Kreds 43 - en del af Danmarks Lærerforening

Du bliver syg efter ferien er påbegyndt

Hvis du bliver syg efter feriens begyndelse, er det muligt at få erstatningsferie - men først efter en karensperiode.

Gang Skole Broe

Hvis du bliver syg efter feriens begyndelse, er det muligt at få erstatningsferie - men først efter en karensperiode.

Reglerne betyder konkret, at hvis du har optjent fuld ferie – det vil sige (mindst) 25 dages ferie – har du mulighed for erstatningsferie efter 5 sygedage i løbet af din ferie. Vær opmærksom på, at de 5 dage kan ligge i forlængelse af hinanden eller være spredt over ferieåret og flere ferieperioder. De første 5 dage betragtes som en karensperiode, som ikke erstattes. Der gives max 4 ugers erstatningsferie.

 

Hvis du har optjent mindre end de 25 dages ferie, vil din karensperiode også være forholdsmæssigt mindre end de 5 dage.

 

Hvad skal du gøre?

Du skal kontakte din arbejdsgiver på din første sygedag, som du ellers ville gøre i forbindelse med sygdom. Som udgangspunkt stilles der desuden krav om en lægeerklæring, der dokumenterer sygdommen og dens forventede varighed. Derfor skal du kontakte din egen læge på 1. sygedag og få lavet en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal du selv betale for. Din ret til erstatningsferie indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor du har kontaktet din arbejdsgiver.